Om Henrik Mogensen, Psykoterapeut med stress som speciale

Et coachingforløb hos mig går et par spadestik dybere end den gængse stress coaching.

Det gør det, fordi jeg både trækker på min erfaring som certificeret stress coach, men også på min uddannelse som psykoterapeut med viden og overbygninger fra mindfulness og kropterapi.

For at finde ind til stressens kerne, kræver det, at vi samarbejder tæt om det. Så vi får ændret de mønstre, der går igen, og som udgør en stor risiko for, at stressen vender tilbage.
 

 Få bugt med stressen uden hokus pokus

Min baggrund som psykoterapeut betyder, at jeg ikke kun ser dig som et menneske med stress – jeg ser det hele billede, det hele menneske.

Det betyder også, at du hos mig kommer til at opleve samtaleterapi i sin grundform, så vi sammen kan finde ud af, hvad det helt nøjagtigt er for nogle episoder, der er med til at udløse din stress.

Stress er flerdimensionel og kan ikke afhjælpes ved hjælp af redskaber alene. Vi skal gå mere i dybden og finde frem til det, der har udløst stressen.

Reaktioner på episoder stammer ofte fra barndommen og nogle mønstre, vi tillagde os – eller blev os pålagt – allerede dengang.

Derfor begynder vi med øvelser og redskaber til afstresning, og derefter sætter vi fokus på det, der udløser din stress og finder ind til selve stresskernen.   
 

 Bliv en glad og stressfri medarbejder igen

Er stressen udløst af ting eller episoder på din arbejdsplads, arbejder vi målrettet med at identificere og ændre de reaktioner og blokeringer, der har gjort dig stresset. Så du efter et forløb hos mig igen kan varetage både dit arbejde og din dagligdag med fornyet energi.  
 

 Min baggrund 

Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen i mange år, lige fra køkkenelev til kok, køkkenchef og selvstændig restauratør. Siden er jeg blevet certificeret stresscoach, har uddannet mig til psykoterapeut og har viet mit arbejdsliv til at finde ind til, hvad der forårsager stress.

I min tid som kok og køkkenchef fik jeg for alvor selv at føle, hvordan stress påvirker alt i livet. Jeg var stresset gennem lang tid, og der gik helt op til 5-6 år – heraf syv måneders sygemelding på sofaen – før stressen slap sit tag i mig.

Jeg tænker ofte på, at forløbet ville have været meget kortere, hvis jeg havde fået hjælp fra en stress coach dengang.

Set i bakspejlet kan jeg se, at det ikke kun var for meget arbejde, der gjorde mig stresset. Men også mine egne tanker, og det var dem, der senere fik mig til at uddanne mig til psykoterapeut.

 Hvorfor vælge mig?

Som tidligere selvstændig har jeg selv haft medarbejdere ansat. Medarbejdere med stress, som jeg på daværende tidspunkt desværre hverken havde redskaberne eller mulighederne for at hjælpe.

Som virksomhedsejer kostede det mig dyrt på bundlinjen, og i dag kan jeg se, hvor meget bedre en investering i en stresscoach ville have været givet ud, frem for lange sygemeldinger og udbrændte medarbejdere.  
  

 Få mere information 

Uanset om du er privatperson eller leder/ansat i en virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende dialog om, hvordan jeg kan hjælpe. Jeg ser frem til at høre fra dig.  
 
 
 
 
 

Uddannelse

Stresscoach-certificering

hos Bjarne Toftegård – Forebyg stress
 

Eksamineret Gestalt- og Psykoterapeut

Tre år på Psykoterapeutisk Institut, København, fjerde og sidste år på Københavns Gestalt institut og afsluttede min uddannelse som Gestalt- og Psykoterapeut. 

Begge uddannelsessteder har en godkendt kvalitetsvurdering fra Reflektor og Psykoterapeut Foreningen. En evaluering, der er foretaget ud fra kvalitetskriterier udarbejdet i samarbejde med Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Undervisningsministeriet

Ved Meriam Al-Erhayem og Peter Munk

Uddannelse i kropspsykoterapi ved Meriam Al-Erhayem og Peter Munk.
1-årig efteruddannelse i kropsterapi. Undervisning i kropsbevidsthed, åndedrætsøvelser samt behandling af chok, traume, stress og angst.
 
Tre-dags seminar med tilknytningsteorier; en grundig oplæring i, hvordan den måde, man bliver behandlet på i barndommen, sætter spor og medvirker til, hvordan man indgår relationer senere i livet. Og hvordan man som professionel behandler kan målrette, hvordan man støtter og hjælper.
 
 

Uddannelse til Mindfulness Practitioner ved Mindfulness Akademiet.

Flora Eriksen og Jørgen Melchiorsen. Mindfulness Akademiet. 
 
 
HM Terapi ved Henrik Mogensen
Egholmvej 14B, Stubberup
4880 Nysted
Telefon 54 87 05 01
Mobil 22 74 33 13

- eller benyt kontaktformularen